Hos 24Leasing er vi ifølge lovgivningen forpligtet til at lave en kreditvurdering af alle vores kunders økonomiske forhold og betalingsevne. Det vil sige, at inden du kan få nøglerne til din drømmebil, så skal der laves en vurdering af dine indtægter og udgifter for at tjekke, om der er plads i budgettet til at indgå en leasingaftale. Med kreditværdighedsvurderingen sikrer vi, at vores kunder er i stand til at betale de månedlige leasingydelser og ikke kommer i økonomiske problemer.
Vi følger den fælles vejledning om kreditværdighedsvurdering fra Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden – og samarbejder med virksomheden Uniify, som står for at indhente kundedata, og behandle dem i et lukket system. Rent praktisk foregår det online, hvor Uniify indhenter og verificerer vores kunders indtægter og udgifter. Via NemID-samtykke får Uniify adgang til de nødvendige oplysninger og opstiller et budget samt beregner kundens rådighedsbeløb pr. måned.
Hos 24Leasing modtager vi derefter det beregnede budget og foretager dernæst den endelige kreditvurdering. Det er her vigtigt at understrege, at vi ikke modtager oplysninger om enkelte transaktioner, men kun samlede omkostninger grupperet i henhold til budgettet.
Vores kunders oplysninger bliver altid behandlet på baggrund af afgivet samtykke. De behandles fortroligt – og hvis samtykket trækkes tilbage eller en kreditværdighedsvurdering ikke resulterer i en leasingaftale, så bliver oplysningerne slettet.
Vi foretager en kreditvurdering ved alle nye leasingaftaler og leasingperioder – uanset om du er tidligere, nuværende eller ny kunde hos 24Leasing.
Har du spørgsmål til kreditværdighedsvurderingen, så besvarer vi dem hellere end gerne. Vi kan kontaktes her:
Telefonnummer:
93 39 37 37
Mailadresse:
mail@24leasing.dk
Adresse:
Sct Cathrinevej 23
9800 Hjørring
Telefonnummer:
93 39 37 37
Mailadresse:
mail@24leasing.dk
Åbningstider:
Åbent efter aftale